Skip to content

Sections
Personal tools
You are here: Home » Om konsortiet » Formandens beretning 2008

Formandens beretning 2008

Document Actions
Formand Lise Agerbæk aflagde følgende beretning ved generalforsamlingen den 16. juni.

Velkommen til formandens beretning. Dansk e-portfolio konsortium har nu eksisteret i 3 år.

Foreningen blev stiftet den 24. maj 2005 i forbindelse med Knowledge Labs E-portfolio konference. Formålet var dengang som nu: "at fremme udvikling, anvendelse og forskning i brugen af e-portfolio i uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer”.


Det, jeg ønsker med denne beretning er at give et indtryk af, hvor langt vi er nået i opfyldelsen af dette formål i løbet af konsortiets tredje år. Jeg vil fortælle lidt om vores møder, aktiviteter og planer og slutte med at sætte en række perspektiver for foreningen til debat.

Medlemstal
Medlemstallet for foreningen er 12 institutionsmedlemmer.
Arrangementer for medlemmerne
Den vigtigste begivenhed, som er sket i løbet af 2007/08 er at der er sket en betydelig tættere sammenknytning af foreningen og Knowledge Lab. Knowlegde Lab huser foreningen – og sekretariatsleder Kurt Olesen er også foreningens kasserer.
Foreningens aktiviteter i 2007/2008 er også afholdt i samarbejde med Knowledge Lab.
• Den 19. september 2007 inviterede foreningen medlemmer med på tur til ”Portfolio i Perspektiv” – en 1-dags konferencen i Örebro i Sverige arrangeret af Ellmin og Ellmin. Formand Lise Agerbæk og bestyrelsesmedlem Niels Henrik Helms deltog. Desværre udviste ingen medlemmer interesse.
• Den 13. november 2007 arrangerede vi en dag om ”Portfoliobrug på HTX og HHX”, som skulle foregå på Odense Tekniske Skole. Desværre var der kun en enkelt tilmelding, så arrangementet blev udsat og indoptaget i konferencen ”At vise sig”. Arrangør var Lise Agerbæk.
• Den 26. og 27. februar 2008 afholdtes konferencen ”At vise sig” over 2 dage på Syddansk Universitet. Arrangør var formand Lise Agerbæk. Deltagerantallet var 72. Det var to rigtig gode dage med indlæg fra udland og indland.
• Den 9. april 2008 arrangerede vi en dag om realkompetencevurdering med oplæg fra Danfoss Drives, IBM, Knowledge Lab, Knowentia og Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering. Det måtte også aflyses p.gr.a. manglende tilmeldinger, men er nu flyttet til 27. august. Arrangør er bestyrelsesmedlem Anders Hoffgaard og bestyrelsesmedlem Niels Henrik Helms.

Møder
Ved generalforsamlingen den 15. juni 2007 valgte alle bestyrelsesmedlemmer at forsætte. Vi har holdt 2 møder i det forgangne år. En juleafslutning i november og et i planlægningsmøde i februar.

Konkrete tiltag
Bogen om dansk e-portfolio brug, som er et samarbejde mellem Knowlegde Lab og Dansk E-portfolio Konsortium, er i fuld sving med at blive realiseret. Der er taget kontakt til Samfundslitteratur, som ønsker en mere introducerende bog – og mere fokus på videregående uddannelser. De sidste interviews vil finde sted i starten af august.
Knowledge Lab udgav i starten af juni et nummer af OnEdge, som tager udgangspunkt i konferencen ”At vise sig”, med indlæg om e-portfolio og realkompetencevurdering.
Lise Agerbæk har oprettet en blog om e-portfolio på adressen liseagerbaek.wordpress.com. Den indeholder kommentarer, tanker, refleksioner og indskydelser om e-portfolier.

Perspektiver
Det næste år bliver spændende, idet vi er afhængige af, om Knowledge Lab forsætter efter 1. januar 2009. En af bestyrelsens opgaver i det kommen halve år er at følge denne udvikling, og lægge strategier for, hvad vi gør, hvis Knowledge Lab ophører.
Samtidig bliver de pædagogiske tanker, der ligger bag ved portfolio tankegangen, bredt mere og mere ud – i hvert fald i uddannelsessystemet. Enten i form af ”kompetencevurdering” som i skolerne uddannelsesplaner, EUD uddannelsernes elevplaner – og lærernes medarbejderplaner sammesteds. Eller som navngivne portfolier på det gymnasiale område – og i de pædagogiske og kunstneriske uddannelser.

Portfolio tankegangen er med andre ord ”here to stay”. Det peger på, at der stadig er behov for foreningen. Men at der er behov medfører ikke nødvendigvis opmærksomhed, så et af bestyrelsens opgaver i det kommende år, bliver at brande foreningen. Jeg mener i høj grad at det blandt andet kan ske ved at brande selve begrebet portfolio eller e-portfolio, da mange stadig ikke ved, hvad det drejer sig om.
 

[Udviklet og hostet af Knowledge Lab]